Sådan hjælper du dit barn til bedre forståelse


De fleste kender vist dette scenarie: man prøver at gøre sig klogere på et emne, der egentlig interesserer én, men efter talrige forsøg giver man op i vrede og frustration over, at den side man har prøvet at læse de sidste tyve minutter bare ikke vil forstås. Det er en træls og nedslående oplevelse, og måske skræmmer den én fra at ville lære om dette emne igen. Mange voksne har været ude for det i løbet af folkeskoletiden. Måske var matematik dit yndlingsfag, da det handlede om at lægge sammen og gange stykker i hæftet, men pludselig var der én ting, du ikke lige fangede, og siden blev det til hadefaget i stedet. Det samme kan være tilfældet med engelsk, musik eller dansk. De fleste har prøvet noget lignende.

Hvordan undgår man at det samme sker for ens barn? Hvordan kan man komme igennem de forhindringer, der dræber lærelysten og frustrerer ens barn i sådan en grad at det kan føre til hovedpine, svimmelhed eller koncentrationsforstyrrelser?

En af måderne er at give problemet konkret masse, så man kan fokusere på det fra en mindre abstrakt vinkel. I en kugleramme har vi ti pinde med ti kugler på hver. Hver kugle repræsenterer et tal. Mange børn har svært ved at se at der virkelig skulle være hele hundrede kugler i en kugleramme, men ved at få masse på begrebet ’hundrede’ kan man se at det faktisk ikke er så uoverskueligt et tal. Så kan man begynde at lægge til og trække fra, for nu har regnestykkerne fået masse og er ikke længere bare tegn på et stykke papir.

En anden metode, vi ofte benytter i Study House´s læseundervisning er at forme bogstaver i ler og derefter give eleven tid til at forstå, hvad han lige har lært. På billedet ser du Benjamin i vores Randersafdeling. Han har knoklet med at stave et ord, men efter at have lavet ordet i ler, gav det pludselig mere mening. Efter ordet er færdigt kan man udfordre fantasien yderligere, som Benjamin har gjort ved at lave H’et om til en hest og F’et om til et rumvæsen. Der skal være tid til sjov, når tiøren er faldet, og det er desværre derfor mange falder fra et fag i skolen. Straks man har forstået ét, skal man videre til et andet; man har ikke altid tid til at nyde sin succes. Det kan man hos os!

Med privatundervisning i Study House får dit barn præcis den tid til at lære og forstå det, hun har brug for. Vi hjælper med at give barnet konkret masse til tal, bogstaver, begreber og andet, der kan blive for abstrakt at lære lige fra bogen. Man får klart de bedste resultater på denne måde, og vores elever lærer ofte så hurtigt at det helt kommer bag på dem selv. Det er en herlig oplevelse både for elev, forældre og også for læreren. Kontakt os, hvis dit barn skal have samme gode oplevelse som Benjamin.

Kontakt os

Siden vi startede i 2004, har vi hjulpet tusindvis af elever med at blive bedre i alt fra dansk til naturfag. Kontakt os, hvis vi skal hjælpe dig.

 
 
 
Fag








Har du problemer med fag, vi ikke har beskrevet, er du stadig meget velkommen til at kontakte Study House /FEGU og høre, hvilken hjælp vi kan tilbyde.
Vores dygtige lærere kan undervise i mange forskellige fag, og vi står klar til at hjælpe med det meste.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt


Ved at sende denne besked, siger du samtidig 'Ja tak' til at modtage vores nyhedsmails med gode råd og tilbud til, hvordan din eller dit barns læring kan forbedres. Du kan til enhver tid afbestille nyhedsbrevet og få dine kontaktdata slettet.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en gratis prøvetime

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontaktinformation

​ Ring til os: 41 67 57 93

​ Skriv til os: bello@studyhouse.dk​

facebook-logo_2 Find os på Facebook

Firma​

Study House / FEGU

​CVR: 27608620

Beliggenhed

Vi har 4 afdelinger i Jylland:

Aarhus, Aalborg, Hadsund og Horsens. 

Vores Hovedadresse finder du her:

​Tousvej 69 kld. 8230 Åbyhøj Se rute

​Kontakt Study House /FEGU

​Vores mål er at imødekomme dine behov og ønsker for lektiehjælp, matematikhjælp, hjælp til engelsk og meget mere, så hold dig endelig ikke tilbage med evt. spørgsmål.​​

Kontakt os for at høre mere om privatundervisning og lektiehjælp og bestil en gratis konsultation, hvor vi forklarer, hvordan vi kan hjælpe.​

Hvem er Study House /FEGU?

​​Study House tilbyder den landskendte og meget succesfulde FEGU læseundervisning og lektiehjælp.

Studiemetoden går i korte træk ud på at overvinde de tre studiebarrierer – barrierer, der kan hindre en i at forstå og lære de ting, man studerer om. Kontakt os for lektiehjælp.